Køb fra lande uden for EU – moms, told og rettigheder

Køb fra en sælger uden for EU, fx i forbindelse med Singles’ Day, følger andre regler for moms, told og klage end køb i Danmark eller et andet EU-land. Moms betales af alle importerede varer, told kan komme oveni, og det kan være sværere at gøre sine rettigheder gældende.

Siden beskriver reglerne generelt. For told, moms og afgifter henviser forbrug.dk til Toldstyrelsen og Skattestyrelsen.

Moms på alle varer

Siden 1. juli 2021 er alle varer, der importeres til EU, omfattet af moms. Den tidligere momsfritagelse for små forsendelser på op til 22 euro blev afskaffet. Samtidig indførte EU en ordning, Import One Stop Shop (IOSS), som skal gøre det enklere at angive og betale moms ved fjernsalg af varer til en værdi af højst 150 euro.

Forbrug.dk skriver, at prisen på en netbutik uden for EU ofte er angivet uden dansk moms, og at der skal betales moms af første krone. Der er altså ikke en værdigrænse, under hvilken momsen bortfalder.

Told

Varer købt uden for EU kan være omfattet af told. Forbrug.dk oplyser følgende:

• For pakker med en værdi op til 150 euro er tolden 3 euro pr. varepost, det vil sige pr. varetype.
• For pakker med en værdi over 150 euro varierer tolden afhængigt af varen.
• Sendes varen retur, får man ikke tolden tilbage.

Den lave told bygger på en EU-ændring. Indtil 30. juni 2026 var forsendelser med en værdi på op til 150 euro fritaget for told. Europa-Kommissionen oplyser, at EU fra 1. juli 2026 anvender en midlertidig told på 3 euro pr. vare på forsendelser af lav værdi, og at ordningen gælder til 1. juli 2028. Herefter skal de almindelige toldsatser anvendes, når EU’s fælles toldinformationscenter, Customs Data Hub, er fuldt i drift.

Kommissionen har desuden beskrevet et EU-håndteringsgebyr på små pakker, der indføres til EU. Reglerne er nye, og Kommissionens side om toldreformen, hvor sats og startdato fremgår, opdateres løbende.

Hvem der i praksis betaler tolden, kan være forskelligt. Kommissionen skriver, at ikke-EU-baserede onlineplatforme og sælgere har ansvaret for toldformaliteter og betaling af told, mens forbrug.dk skriver, at man ved køb uden for EU skal regne med moms, told og transportørgebyr.

Transportørgebyr

Prisen kan ifølge forbrug.dk også omfatte et transportørgebyr og fragt, medmindre virksomheden dækker fragten. Forbrug.dk oplyser ikke et beløb for gebyret.

Hvilke rettigheder gælder?

Forbrug.dk beskriver, at svaret afhænger af, hvor sælgeren markedsfører sig:

• Markedsfører sælgeren sig i Danmark, gælder de danske forbrugerregler, fx to års reklamationsret. Det vurderes samlet ud fra bl.a. dansk sprog, danske kroner og levering til Danmark.
• Markedsfører sælgeren sig ikke i Danmark, gælder normalt lovgivningen i sælgerens hjemland.
• Ved køb via en onlineplatform kan platformen ifølge forbrug.dk i nogle tilfælde have et ansvar, hvis den markedsfører sig mod danskere. Forbrug.dk nævner, at man kan klage både til platformen og til virksomheden.
• Hører virksomheden hjemme i Danmark, kan man klage til Mæglingsteamet for Forbrugerklager.
• Hører virksomheden hjemme uden for EU, kan man i princippet anlægge sag ved de danske domstole, men det kan være svært at få kravet gennemført.

Ved køb hos en sælger i et andet EU-land kan det danske Forbruger Europa-kontor hjælpe. Fortrydelsesretten på 14 dage er beskrevet på siden om fortrydelsesret.

Betaling og indsigelse

Betales der med betalingskort, kan banken i visse tilfælde tilbageføre pengene. Forbrug.dk beskriver, at det forudsætter, at køberen forgæves har kontaktet sælgeren først, og at reglerne også gælder betalingsapps. Ifølge forbrug.dk bygger reglerne om charge back på betalingslovens § 112, mens rettighederne ved udenlandske kreditkort afhænger af aftalen med kreditkortselskabet.

Produktsikkerhed

I Danmark og EU gælder der særlige regler for produktsikkerhed. Forbrug.dk skriver, at de samme regler ikke nødvendigvis gælder i lande uden for EU, og at det er svært at tjekke, om fx en mobiloplader eller et stykke legetøj er farligt.

Europa-Kommissionen oplyser, at en EU-dækkende kontrolaktion i 2025 viste, at de fleste varer, der blev sendt direkte til EU’s forbrugere fra sælgere i tredjelande, ikke overholdt EU’s produktregler. Mangler omfattede bl.a. advarsler, brugsvejledninger og påkrævet mærkning.

Sikkerhedsstyrelsen er den danske myndighed, der bl.a. fører tilsyn med sikkerheden ved forbrugerprodukter.

Forskellen på sælgere i og uden for EU

Læs videre

• Fortrydelsesret ved køb på nettet
• Førpriser og prisnedsættelser
• Sikker nethandel
• Spørgsmål og svar
• Singles’ Day: oprindelse og historie
• Hvornår er Singles’ Day?

Indholdet er generel information og ikke personlig rådgivning.